torsdag 31 januari 2013

Min opsætning

Jeg har i dag sat leget lidt med mine nye ting og sat dem på min stang. Jeg vil derfor i dette indlæg beskrive mit udstyr og hvorfor jeg har sat mit udstyr op som jeg har gjort. 

Her er min stang med alt udstyret på! Jeg kan forstå når folk er stolte af deres dyre stang men  jeg er stolt over at have fundet en så god stang til sølle 219 kroner! Både hjulet og stangen er købt hos www.billigtfiske.com

Mit kære hjul. Husker ikke mærket med det kostede kun 400 kroner. Spørg mig ikke om mærket for mærker går jeg slet ikke op i men det er en flettet line, størrelse 0,16 mm, 135 meter, købt på tilbud til 200 kroner

Øverst på linen har jeg min flådstopper. Det er første gang jeg har sådan noget, da jeg er ultra konservativ og er meget præget af hvordan man fiskede dengang jeg var dreng. Det duer bestemt stadig, men med de fordele man har af både flettet line, glidende flåd og flådstop så kan jeg ligeså godt følge med tiden :-) Jeg fatter ikke hvordan jeg rent faktisk lykkedes at få et flådstop på da jeg ikke ligefrem har overskud af finmotorik men jeg gjorde det sgu :-) Den kan jeg justere til nøjagtig den dybde jeg vil fiske på. Den kan også komme i gennem ringene på fiskestangen hvilket giver mig endnu flere muligheder når jeg skal fiske på dybere vand end til foråret i Umeälvens delta hvor der er ret så lavvandet. Flådet er glidende og vejer 25 gram og kan holde både agnfisk og blyet uden at gå under. At det er glidende er en stor fordel både pga forbedrede muligheder for at fiske på forskellige dyb, men også fordi når rovfisken tage agnet mærker den ingen modstand før modhugget kommer. 

Her har jeg et bly hvor jeg bare har sat linen i gennem. Det gør at blyet bare glider frem og tilbage over linen og dette medvirker igen til at rovfisken som tager agnet ikke mærker modstand når den svømmer afsted med byttet. Under blyet har jeg bundet en stoppeknude som hindrer blyet fra at glide ned over svirvlen som forbinder linen med det nedenunder som jeg skal forklare under næste billede. 

Her har jeg 2 stykker stålforfang med brudstyrke på 10 kg og som er 25 cm hver som jeg sætter i forlængelse af hinanden. Jeg vælger så lang for at en gang for alle forhindre en fisk med skarpe tænder i at bide min line over og fordi jeg er interesseret i at kroge fisken dybt da jeg gerne spiser det jeg fanger, uden at jeg for den sags skyld overfisker.

Nederst har jeg sat i en trekrok i størrelse 4. Mere erfarne fiskere bruger størrelse 6-8 som er mindre men jeg synes størrelse 4 er lige tilpas. Den kan fæste bedre i agnet pga de større kroge og den er heller ikke så stor at fisken opdager krogen så let hvis den har en stor mund :-) Jeg har også et stålforfang hvor der er monteret 2 trekroge på og det tænker jeg at bruge når jeg fisker med levende agn efter Gedde under det øverste stålforfang. Den ene trekrog som jeg har på her på billedet er til død agn efter Gedde, levende agn efter Ørred og når jeg fisker efter aborrer sætter jeg bare en enkelt krog for enden. At jeg vælger at bruge stålforfang når jeg fisker efter Aborrer og Ørreder er pga typen af agn. Disse fisk er som Gedden rovfisk og tager gerne på det samme agn hvis agnet ikke er for stort. Med andre ord kan jeg risikere at få en Gedde på når jeg fisker efter disse og defor er det bedre at miste en fisk end at risikere at få linen bidt over! Derfor er forfanget altid aktuelt når jeg er ude at fiske efter rovfisk hvor jeg bruger levende agn.

Nu venter jeg bare på foråret :-)

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar